Viser opslag med etiketten Chokoladelagkage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Chokoladelagkage. Vis alle opslag

søndag den 9. oktober 2016

Efterårskage

Efterårskage
Velkommen til en hyggelig tid

Nu kan vi ikke komme udenom det mere. Jakken er fundet frem fra skabet, og børnene har fået nye varme jakker, da dem de brugte i det tidlige forår lignede dukketøj på dem. Selvom man ikke lige lægger mærke til det så går tiden rask afsted og det ses oftest på børnenes garderober som oftes udskiftes da trøjerne ikke var ment til at have 3/4 ærmer. Nu er vi i oktober måned og bladene er så småt begyndt at blive farvet i flotte rødlige farver. Det er blevet efterår og det er derfor meget naturligt at det bliver temaet når naboen giver mig frie hænder til en kage som de havde spurgt om jeg kunne lave.

Kagen består af chokoladebunde, fra den ultimative chokoladekage. Jeg har bagt dobbelt portion i en 26 cm form, ved 160°C i ca 1 ½ time. Fyldet er mælkechokolade ganache og hindbærmousse. Den er smurt op med islands smørcreme, som er den lækreste chokoladesmørcreme der findes og er meget nem at lave og arbejde med. På siderne er kagen er der revet chokolade og ovenpå er der blendet chokoladekage, under pynten som er lavet af fondant, som derefter er penslet med pulverfarver (ikke udblødt).








Revet chokolade er lagt på siderne af kagen kort tid efter opsmørring.
Bladene får den naturlige form ved at lægge dem til at tørre
på krøllet staniol.


fredag den 25. maj 2012

Den ultimative chokoladelagkage

Chokoladelagkage med chokoladecreme
til chokoladeelskeren


Jer som læser min blog har nok fundet ud ud af, jeg elsker chokolade, så til min egen fødselsdag skulle det naturligvis være den ultimative chokoladekage. Opskriften er fundet i magasinet "Mad og venner".
Det er værd at bemærke at opskriften er tilpasset til en springform/kageform med en diameter på 18 cm, dvs at kagen ikke bliver ret stor, men vi var 6 voksne og vi spiste under halvdelen, så der er nok til 10 personer i sådan en kage.

Ingredienser til lagekagebundene:

  • 2 ½ dl vand
  • 125 g smør
  • 50 g kakao
  • 300 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 450 g flormelis
  • 2 æg
  • 1,25 dl mælk
  • 1 vaniliestang
Ingredienser til chokoladecremen:
  • 400 g Philadelphia neutral eller lignende
  • 200 g blødt smør
  • 650 g flormelis
  • 100 g kakao
  • 1 drys fint salt
  • Evt hakkede nødder som f.eks. pistacienødder
Pynt: Hakkede nødder eller hvid chokolade

Smelt smøren i vandet sammen med kakoen. 
Bland mel, bagepulver og flormelis i en anden skål, og pisk kakaoblandingen i. 
Tilsæt æg, mælk og kornene fra vaniliestangen, og pisk det hele godt sammen.
Fordel dejen i 2 springforme (med bagepapir i bunden), og bag dem i ca 40 min ved 170 °C. Du kan også bage en bund af gangen hvis du som jeg, kun har en springform i denne størrelse.
Lad bundene køle helt af.

Pisk flødeost og smør grundigt sammen, så der ikke er klumper af smør tilbage. Si flormelis og kakao i, tilsæt salt og pisk alt grundigt sammen. Hvis du vil have nødder i, skal de tilføjes nu.

Flæk kagerne, således at du har i alt 4 bunde. Saml nu kagen med skiftevis bund og chokoladecreme. Man kan som jeg har gjort smøre creme på siderne af kagen, således at der er flere sider at dekorere.

Chokoladepynten er lavet et par timer i forvejen og kølet ned. Husk at hvid chokolade hurtigt bliver blødt så det skal først tages ud af køleskabet umiddelbart før du pynter kagen.