Viser opslag med etiketten Lagkagebunde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lagkagebunde. Vis alle opslag

lørdag den 21. januar 2017

GF lagkagebunde

Glutenfri lagkagebunde
bunde som ikke smager glutenfri
 

Til en almindelig bestillingskage, fik jeg en forespørgsel på om det var muligt at lave en glutenfri kage også til en af gæsterne. Dem som følger alle mine blogs vil vide at jeg laver en del allergivenlige kager, og mad til min søn Noa, så det skræmte mig ikke, specielt ikke da den kun skule være glutenfri. Dvs at der gerne måtte være både æg og mælk og nødder i kagen.
Jeg har denne opskrift på lagkagebunde med nødder, som der ikke er ret meget mel i. Jeg tænkte derfor at det måske kunne være muligt at erstatte melet med glutenfri mel. Man kunne måske selv lave en blanding af rismel, hirsemel og lignende, men lige til kager bruger jeg ofte Schär mix C eller Semper fin mix, da disse har ret gode bageenskaber. Sidstenævnte er dog tilføjet både sukker og bagepulver så det skal man tage højde for når man bruger det.

Resultatet af bundene overraskede mig positivt. Det er kun muligt at smage at bundene er glutenfri, hvis man samtidigt smager bunde med hvedemel i, og her er det stadig svært at smage forskel.
Med den almindelige opskrift vil jeg bage bundene samlet og derefter flække dem i 3, men med glutenfri mel vil jeg bage bundene hver for sig, for at undgå at de ikke bliver ordenligt bagt.


Opskrift (passer til 3 bunde i en 26 cm kage)
  • 12 (ikke kolde) æg, delt i blommer og hvider.
  • 100 g rørsukker
  • 1,5 tsk bagepulver (glutenfri)
  • 150 g Schär mix C
  • 75 g finthakkede nødder (gerne blanding af hasselnødder og mandler)

  1. Pisk æggeblommerne med sukkeret til det er lyst og luftigt.
  2. Sigt bagepulveret med melblandingen og bland derefter nødderne i.
  3. Rør melet sammen med æggeblommerne, uden at røre for kraftigt i det.
  4. Pisk æggehviderne skift.
  5. Bland lidt æggehvidemasse i æggeblommemassen, og fold derefter æggeblommemassen over i skålen med æggehvider, til det netop er ensartet
  6. Hæld 1/3 af dejen  i en bageform der er belagt med bagepapir i bunden (kun bunden, ikke kanterne)
  7. Bag ved 200 °C i ca 10-12 minutter. (Tjek med et grillspyd inden du tager den ud. Der må ikke sidde dej på spydet når du tager det ud af kagen)
  8. Bag de sidste 2 bunde på samme måde.
Kagen var kun til en person så jeg stak 8 cm bunde ud af en bund

Lækre luftige glutenfri bunde, som på ingen måde er tørre.

mandag den 18. august 2014

Nøddelagkagebunde

Nøddelagkagebunde
Nemme bunde som ikke er så søde som almindelige bunde.

Disse lagkagebunde er min favoritbunde. Man kan selv bestemme hvor fint nødderne skal hakkes. Min anbefaling er at man hakker dem fint, hvis man skal have noget fyld i, som har knas eller kerner, som f.eks. min Tobleronemousse, mens glatte cremer/mousser ville være gode sammen med bunde med lidt større stykker, så der er lidt at bide i.

Opskrift (passer til 3 bunde i en 26 cm kage)
  • 12 æg, delt i blommer og hvider
  • 100 g rørsukker
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 150 g hvedemel
  • 75 g hakkede nødder (gerne blanding af hasselnødder og mandler)

  1. Pisk æggeblommerne med sukkeret til det er lyst og luftigt.
  2. Sigt bagepulveret med hvedemelet og bland derefter nødderne i.
  3. Rør melet sammen med æggeblommerne.
  4. Pisk æggehviderne skift.
  5. Bland lidt æggehvidemasse i æggeblommemassen, og fold derefter æggeblommemassen over i skålen med æggehvider, til det netop er ensartet
  6. Hæld i en bageform der er belagt med bagepapir i bunden (kun bunden, ikke kanterne)
  7. Bag ved 200 °C i ca 25-30 minutter. (Tjek med et grillspyd inden du tager den ud. Der må ikke sidde dej på spydet når du tager det ud af kagen)

fredag den 26. april 2013

Nødde- og chokoladebunde

Nødde- og chokoladelagkagebunde
Bunde med et twist


Personligt synes jeg at sukkerbunde, som almindelige bunde kaldes, nemt kan blive for søde sammen med alt moussen. Jeg har derfor kigget efter alternativer til disse bunde, og har fundet nogle efter min smag. Oprindeligt er der kun nødder i opskriften, men da jeg elsker chokolade, skulle det naturligvis også med i opskriften.

Ingredienser (3 bunde i 26 cm rund kageform)

18 æg, delt i blommer og hvider - Helst stuetemperatur
190 g rørsukker
3 tsk bagepulver
300 g hvedemel
100 g fint hakkede hasselnødder
50 g mellem/fint hakket chokolade.

Pisk æggeblommer og sukker tykt, indtil alt sukkeret er opløst
Bland mel og bagepulver og blandt det forsigtigt i dejen, sammen med nødder og chokolade.
Pisk æggehviderne meget stift.
Tag 1/4 af æggehviden og bland det i æggeblommemassen, og vend derefter forsigtigt æggeblommemassen op i æggehviderne til de netop er blandet sammen.

Hæld blandingen i en kageform, som er belagt i bunden med bagepapir (kun i bunden), og bag bundene ved 200°C i ca 50 minutter (alt efter ovn og kageform)
Køl kagen helt af før du deler den i 3 bunde.

fredag den 16. december 2011

At lave en bogkage (del 6)

At lave en bogkage (del 6)
At lave lagkagebunde.


Lagkagebund:
Hvor vi tidligere lavede ting som skulle laves i god tid er vi nu kommet til ingredienser som skal laves kort tid før servering af kagen. Man har derfor ikke alverdens tid til at lave tingene om, hvis de går galt. Jeg var af samme årsag derfor ret spændt på at se hvordan resultatet af lagkagebundende og de to forskellige mousser.
Jeg fandt flere forskellige opskrifter på lagkagebunde, også beregnet til bradepanden, men dem som jeg syntes så lækrest ud, de var ikke omregnet til at gælde for bradepande, men kun runde former. Jeg måtte derfor igang med PI og radius på den oprindelige form for at finde ud af at arealet på bradepanden var 3-4 gange så stort.
Jeg lavede derfor 3 portioner af opskriften for at udligne dette. Da jeg var færdig fandt jeg ud af at jeg nok skulle have lavet 4-5 portioner, da bundene blev ret tynde, ca ½ cm i tykkelsen. 
Da en bradepande normalt ikke er ret høj valgte jeg at lave lave 3 portioner, så hver bund blev bagt hver for sig. Det kræver at man holder mere øje med bundene i ovnen og tage den ud så snart de begynder at få farve, da de meget hurtigt bliver tørre.
For at gøre det nemmere for jer har jeg her omregnet hvor meget der skal i pr portion:

Lagkagebund i en bradepande (1 lag):
8 æg
190 g sukker
160 g mel
2½ spsk kartoffelmel
1½ tsk bagepulver

Fremgangsmåden kan ses her Bagetiden er kun 15-20 minutter ved 175 °C


Husk at smøre dejen helt plant i bradepanden, da dejen ikke vil glatte sig selv helt ud i ovnen.

Til denne størrelse kage skal der bruges 2 portioner hver af de 2 slags fyld.

I del 7 vil jeg skrive lidt om hvordan jeg meget simpelt lavede kagen til en bogkage.