Appelsinmousse
En cremet frisk mousse
Jeg beklager det dårlige billede, men jeg skulle ikke selv spise denne kage, hvorved jeg ikke kunne lave et tværsnit af kagen. |
Jeg har derfor selv lavet en appelsinmousse, som er dejligt cremet, samtidigt med at den er frisk i smagen.
Til en kage på ca 30 cm (1 lag)
2 dl appelsinjuice, med frugtkød (evt hjemmelavet)
1 revet økologisk appelsinskal
2 tsk citronsaft
4 pl husblas
4 past. æg (hele æg)
250 g sukker
½ l piskefløde
- Læg husblas i blød i vand, som angivet på pakken
- Pisk æg og sukker meget stift
- Hæld appelsinjuice, revet appelsinskal og citronsaft sammen.
- Vrid husblas og opløs dem i juicen. Normalt kræves dette at du varmer juicen lidt. Hvis dette er tilfældet skal juice afkøle lidt inden du fortsætter
- Hæld juicen i en tynd stråle ned i æggemassen, mens du pisker ved lav hastighed til det hele er blandet.
- Stilles på køl i et par timer eller natten over, indtil at massen er blevet helt fast/geleagtig
- Pisk piskefløde stift
- Pisk appelsin/æggemassen blød
- Rør de to ting sammen til en ensartet cremet masse.
- Cremen er nu klar til brug.
Hej
SvarSletJeg har lavet moussen og kommet den i kagerne, men den er stadig meget blød og jeg er bange for at den flyder ud når jeg fjerner bageringene. Hvor lang tid går der før den stivner anden gang?
Min mousse er normalt ret fast så snart den er færdig. Det lyder som om du måske ikke har pisket piskefløden nok inden du vendte appelsin massen sammen med det, eller du ikke har ladet appelsin massen stå længe nok inden du fortsatte. Massen skal være så fast at du kan skære et stykke af den uden at resten flyder sammen.
SletHåber det giver et svar på hvad der er gået galt...