lørdag den 27. september 2014

Vegansk, glutenfri kage med blomster

Kage med blomster
Vegansk, glutenfri kage betrukket med fondant.


I dag skulle vi i BonBon-land for at fejre min datters fødselsdag sammen med hendes mormor, som ikke havde mulighed for at fejre hende da vi holdt fødselsdag med hende. Samtidigt fejrede vi også "mormors" fødselsdag, så derfor skulle der naturligvis en kage til.
For at min søn også kunne tåle den, var det en banankage uden æg, mælk, hvede (og gluten), nødder og mælkeprodukter. Opskriften ligger på min blog med specialmad. Se den her (Bages ca 40 min i en 15cm bageform). Den var lagt sammen med mælkefri jordbærcreme (pulvercreme købt i Sverige).
Den er smurt op med Palmin SmørCreme, dog med FRI margarine i stedet for smør, da FRI margarine er uden mælkebestandele. Dog er denne creme lidt sværere at arbejde med, og sammen med den lidt tynde jordbærcreme var den svær at smøre ordentligt op, hvilket også resulterede i den ikke 100% perfekte kage, men den smagte godt.
Fondanten er uden gluten og mælk og uden spor af nødder.






Min søn kunne godt lide kagen. Specielt fondanten var
han vild med. Da der ikke vare mere tilbage på hans eget
stykke, syntes han at han bare kunne tage det som var
på selve kagen :-)

mandag den 8. september 2014

Frozen kage opsmurt

Frozen kage
Opsmurt banankage med Tobleronemousse

Min datter havde i foråret været med på Scandinavian Cake World messe i Bella centeret. Det var en skuffelse, men hun fandt dog et sukkerbillede med filmen Frozen/Frost på, som hun rigtigt godt kan lide, som skulle bruges når hun havde fødselsdag. Da jeg op til fødselsdagen spurgte hende lidt ind til kagen, var der kun et ønske. Der skulle ikke være fondant på. Kagen er derfor blevet smurt op med Palmin smørcreme (PSC) som er farvet blåt. Istapperne er Vicks blue (mints) som er smeltet i en ovnfast skål i mikrobølgeovnen og hældt ud på et bagepapir, hvorefter det er skåret ud, efter det er kølet lidt af.
Alle billederne var fra sukkerpapiret. Snefnuggene er fra Dr.Oetker.