mandag den 3. februar 2014

After Eight kage

After Eight chokoladekage
Dejlig konfektkage


Til en 16-18 cm rund bageform: (Hvis man kun har en 24-26 cm skal portionen fordobles)
  • 25 g smør
  • 1/4 dl smagsneutral olie (f.eks raps)
  • 1 dl sukker
  • ½ dl farin
  • 1 æg
  • ½-1 tsk peppermynteekstrakt (Afhængig af hvor kraftig myntesmagen skal være)
  • 1 1/4 dl hvedemel
  • 2 spsk god kakao
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniliesukker
  • 1 nip salt

  • 10 stk After Eight skåret i kvarte
  • Smør og mel til formen (hvis ikke teflon)
Fremgangsmåde:
  1. Smør formen og drys den med mel. Bank det overskydende mel af.
  2. Tænd ovnen på 175 °C
  3. Smelt smørret og tilføj olien
  4. Bland mel, kakao, salt og vaniliesukker i en skål
  5. Pisk æg, sukker, farin og pebbermynteekstrakt til en luftig hvid masse i en anden skål
  6. Tilføj fedtstoffet, og vend de tørre ingredienser i massen.
  7. Hæld dejen i kageformen og stik chokoladestykkerne i kagen. De behøver ikke at komme helt ned.

Bages i 20-30 minutter. Test om den er færdig med en strikkepind/grillspyd. Der må godt være lidt dej på pinden.

Læg mærke til at chokoladestykkerne stikker lidt op af kagen.
De bliver dækket lidt mere når dejen hæver.

Kagen fik lidt for længe og blev derfor lidt tør i kanten, så hold godt øje med den.

Kagen smager fantastisk med en cremet citron sorbet, eller med en
god vanilieis, evt. med bær

Kagen er en såkaldt konfektkage. Dvs at den er ret fast, og ret koncentreret i smagen.
Skær derfor ikke alt for store stykker til dine gæster.