Viser opslag med etiketten Appelsinmousse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Appelsinmousse. Vis alle opslag

fredag den 18. januar 2013

Appelsinmousse

Appelsinmousse
En cremet frisk mousse

Jeg beklager det dårlige billede, men jeg skulle ikke selv
spise denne kage, hvorved jeg ikke kunne lave et tværsnit af kagen.


I forbindelse med en bestillingskage hvor kunden gerne ville have en appelsinmousse gik jeg i gang med at forsøge at finde en på nettet og i mine kogebøger. Dog var alle de opskrifter jeg kunne finde, ret kedelige, og virkede som om de enten ville blive for flade i smagen, eller med så meget fløde, at man kun ville kunne ane appelsinerne.
Jeg har derfor selv lavet en appelsinmousse, som er dejligt cremet, samtidigt med at den er frisk i smagen.

Til en kage på ca 30 cm (1 lag)

2 dl appelsinjuice, med frugtkød (evt hjemmelavet)
1 revet økologisk appelsinskal
2 tsk citronsaft
4 pl husblas
4 past. æg (hele æg)
250 g sukker
½ l piskefløde

  1. Læg husblas i blød i vand, som angivet på pakken
  2. Pisk æg og sukker meget stift
  3. Hæld appelsinjuice, revet appelsinskal og citronsaft sammen.
  4. Vrid husblas og opløs dem i juicen. Normalt kræves dette at du varmer juicen lidt. Hvis dette er tilfældet skal juice afkøle lidt inden du fortsætter
  5. Hæld juicen i en tynd stråle ned i æggemassen, mens du pisker ved lav hastighed til det hele er blandet.
  6. Stilles på køl i et par timer eller natten over, indtil at massen er blevet helt fast/geleagtig
  7. Pisk piskefløde stift
  8. Pisk appelsin/æggemassen blød
  9. Rør de to ting sammen til en ensartet cremet masse.
  10. Cremen er nu klar til brug.