søndag den 21. december 2014

Opsmurt Bryllupskage

Bryllupskage
Opsmurt med fondantroser


Her er der billeder af weekendens bestilling på en bryllupsfarve. Alle farver er valgt af brudgommen.
Kagen er nøddelagkagebunde med Tobleronemousse og hindbærmousse, smurt op med hvid chokoladecreme. Roserne og perlekanten er fondant og så er der guld sukkerperler, som er købt i Panduro hobby.
De 32 cupcakes er vanillecupcakes med schweizisk  marengs, tilsat karamelekstrakt.








torsdag den 11. december 2014

Brændte mandler i mikrobølgeovn

Brændte mandler
i mikrobølgeovn!!




Normalt er jeg ikke ret glad for at lave ret meget i mikrobølgeovnen, udover opvarmning af rester og når der skal laves havregrød om morgenen, men da jeg stødte på opskrifter på dette på FB, så tænkte jeg at det alligevel skulle forsøges.
Første gang fulgte jeg en opskrift jeg havde fundet på www.nogetiovnen.dk. Smagen var super, men desværre oplevede jeg at halvdelen af de brændte mandler var bløde, og det ødelagde lidt oplevelsen.

Jeg har derfor lavet lidt om i fremgangsmåden, således at man er sikker på at langt de fleste af de brændte mandler sidder lige i skabet. Vær opmærksom på at tidsangivelserne afhænger af hvor kraftig din mikrobølgeovn er. Hold derfor øje med det undervejs.

Ingredienser:
200 gram mandler
135 g rørsukker
1/2 dl vand
2 tsk. vaniljesukker
1½ tsk. kanel

Fremgangsmåde:
  1. Rør sukker, vaniljesukker og  kanel sammen i en ovnfast skål med høje kanter (Det vil bruse op under "kogning")
  2. Tilsæt vand til sukkerblandingen og rør det godt.
  3. Sæt det i mikrobølgeovnen i 2-3 minutter ved fuld styrke, indtil sukkerblandingen bruser godt op over det meste af overfladen.
  4. Rør godt i skålen (som er meget varm), således at konsistensen blevet ensartet, og tilsæt mandlerne. Rør kort i massen således at mandlerne bliver vendt i sukkermassen
  5. Sæt skålen tilbage i mikrobølgeovnen og lade den køre i 2-4 minutter, indtil sukkermassen bliver grumset. Hvis du er i tvivl så tag en lille smule sukkermasse og smør det tyndt ud på et bagepapir. Hvis det bliver sprødt når det er kølet af har de fået nok. Ellers så skal de have lidt længere.
  6. Når de er færdige spredes de ud på et bagepapir og skilles ad men en gaffel. Vent med at lægge dem i småkagedåsen/glasset indtil de er kølet helt af.
Læg mærke til at sukkeret er blevet grumset

Lige efter at de er kommet ud kan nogle af dem godt glimse
som om de kun var glaseret. Normalt vil de blive matte
når de køle af.





lørdag den 11. oktober 2014

Bryllupskage

 Bryllupskage

Her er resultatet af min største kage til dato.
Kagen var til ca 120 personer, og bestod af nøddelagkagebunde, hindbærmousse og mørk chokoladeganache.
Brudeparret havde givet mig fri hænder, dog skulle den ikke have kraftige farver i pynt, og så måtte den ikke være for pyntet.
Jeg er godt tilfreds med kagen, selvom der er små fejl, men uden fejl er der jo ikke noget at forbedre til næste gang. 
Kagen består af 6 kager i følgende størrelser (i diameter):
35 cm, 30 cm, 25 cm, 20 cm, 15 cm, og 10 cm. Kagen på 15 cm var ekstra høj og bestod af 4 lag mousse (2x2) og 5 bunde. Der er bl.a. brugt følgende ting i kagen: 2400g hindbær,  1400g chokolade, 5 liter piskefløde og 99 æg.


1400 g hindbær skal lige op og koge for at dræbe evt bakterier
Nogle af de 99 æg der blev brugt
Den mindste kage er klar til at blive smurt op med palmin smørcreme og fondant.
Der blev brugt sugerør som afstivning på kagen.
Efter en lang dag med levering og servering af kagen, skulle der lige laves en dejlig hjemmelavet pizza med grove bunde.

lørdag den 27. september 2014

Vegansk, glutenfri kage med blomster

Kage med blomster
Vegansk, glutenfri kage betrukket med fondant.


I dag skulle vi i BonBon-land for at fejre min datters fødselsdag sammen med hendes mormor, som ikke havde mulighed for at fejre hende da vi holdt fødselsdag med hende. Samtidigt fejrede vi også "mormors" fødselsdag, så derfor skulle der naturligvis en kage til.
For at min søn også kunne tåle den, var det en banankage uden æg, mælk, hvede (og gluten), nødder og mælkeprodukter. Opskriften ligger på min blog med specialmad. Se den her (Bages ca 40 min i en 15cm bageform). Den var lagt sammen med mælkefri jordbærcreme (pulvercreme købt i Sverige).
Den er smurt op med Palmin SmørCreme, dog med FRI margarine i stedet for smør, da FRI margarine er uden mælkebestandele. Dog er denne creme lidt sværere at arbejde med, og sammen med den lidt tynde jordbærcreme var den svær at smøre ordentligt op, hvilket også resulterede i den ikke 100% perfekte kage, men den smagte godt.
Fondanten er uden gluten og mælk og uden spor af nødder.






Min søn kunne godt lide kagen. Specielt fondanten var
han vild med. Da der ikke vare mere tilbage på hans eget
stykke, syntes han at han bare kunne tage det som var
på selve kagen :-)

mandag den 8. september 2014

Frozen kage opsmurt

Frozen kage
Opsmurt banankage med Tobleronemousse

Min datter havde i foråret været med på Scandinavian Cake World messe i Bella centeret. Det var en skuffelse, men hun fandt dog et sukkerbillede med filmen Frozen/Frost på, som hun rigtigt godt kan lide, som skulle bruges når hun havde fødselsdag. Da jeg op til fødselsdagen spurgte hende lidt ind til kagen, var der kun et ønske. Der skulle ikke være fondant på. Kagen er derfor blevet smurt op med Palmin smørcreme (PSC) som er farvet blåt. Istapperne er Vicks blue (mints) som er smeltet i en ovnfast skål i mikrobølgeovnen og hældt ud på et bagepapir, hvorefter det er skåret ud, efter det er kølet lidt af.
Alle billederne var fra sukkerpapiret. Snefnuggene er fra Dr.Oetker.






mandag den 18. august 2014

Bryllupskage

Bryllupskage
Opsmurt rustik kage


Kagen var til nogle gode venner som skulle giftes. De havde ønsket ikke at få fondant på, og da de begge godt kunne lide hvid chokolade, faldt valget på det. De havde på en bryllupsmesse smagt passionsfrugtmousse og var ret vilde efter at få det i kagen. Jeg lavede derfor en frisk mousse som passer rigtigt godt med en kraftig chokolademousse.
Valget faldt på min Tobleronemousse.
Bundene er nøddelagkagebunde, hvor nødderne er finthakkede, da mærkbare nøddestykker ville være forstyrrende sammen med Tobleronemoussen.

Pynten skulle være enkel men romantisk, men endelig ikke være for meget.
Jeg er godt tilfreds med resultatet som du kan se flere billede af nedenfor.

Der skulle laves 20 roser til kagen, så der blev lavet flere ad gangen,
således at de forskellige lag af blade kunne størkne lidt inden jeg lagde et nyt lag på.


Fondanten er rullet tyndt ud, vha. en pastamaskine, men dette kan dog også gøres i hånden.
Det er vigtigt at der er tylosepulver i fondanten og at man lader hvert enkelt lag tørre inden,
man begynder at lægge et lag mere på. Blomsterne her mangler stadig at blive malet med mat farve.

Før og efter rosen er blevet malet. Det er tydeligt at se at roserne ser mere ægte ud af at blive malet.

Jeg brugte ca ½ bøtte med Ruby dust farve til de 21 roser jeg lavede. Det støver ret godt, så pas på med at lægge ting
for tæt på som ikke kan tåle at få farve på sig.
Download skabelon til topfiguren

Jeg har klippet ovenstående skabelon ud og rullet med kagerullen ovenpå, for at
kunne se hvor der skal skæres ud

Jeg har brugt disse redskaber til at skære topfiguren ud, samt til at gøre kanterne pæne.
Figuren sidder nede i et sugerør som senere skal være i selve kagen.
Husk at lade den tørre uden sugerøret, da det ellers ikke bliver hårdt der.


Blomsterne er sat på kagen med det kage-blomstertråd man kunne se på de første billeder.
Nogle steder har jeg måtte bruge tandstikker for at de ville sidde, da kagen ikke
er belagt med fondant, så normalt får roserne til at sidde bedre fast.

Kagen fra siden

Pyntet på siden. Det nederste er malet på vha en skabelon der har ligget over kagen

Brudgom og deres søn, der prøver at forstå at man rent faktisk kan spise det hele,
også topfiguren.
Kagen skæres for.
Topfiguren er malet med spiselig sølvfarve efter den er tør.