At lave en bogkage (del 7)
At lægge kagen sammen så den ligner en bog.
Da jeg startede hele projektet med at lave en bogkage var jeg meget tæt på at købe en kageform som var formet som en bog. Jeg syntes dog at 249 kr var lidt meget for en form jeg måske kun skulle bruge en enkelt gang og samtidigt skulle finde plads til derhjemme. Jeg begyndte derfor at google efter en måde at lave kagen selv. Jeg fandt hurtigt ud af at der var 3 måder man selv kunne lave det selv:
- Hvis man har en høj firkantet kageform, vil man nemt kunne skære kagen til da den ville hæve mere på midten, end i siderne. Så ville det blot kræve at man skærer toppen til så den passer i stedet for at skære den lige over som man normalt gør med disse kager. Ulempen med denne er at man skal ud og købe denne form som måske heller ikke vil blive brugt igen.
- Man kan bage 2 kager i firkantede ovnfaste fade og sætte dem sammen. Herved vil kagen få bugerne på midten da et ovnfast fad runder lidt i bunden. Ulempen med denne er at man måske ikke kan få den ønskede form, da de ovnfaste fade ikke altid lige passer til halvdelen af en bog.
- Man kan bage 3 bunde af en bradepande og så skære dem til, som jeg skriver mere om nedenfor. Ulempen er her at man skal bage 3 bunde hver for sig, og derfor skal bruge forholdsvis meget tid på at bage kagerne, i stedet for at man nøjes med at bage en gang og så smide kagen i ovnen i 40 minutter.
Jeg valgte at bruge den 3. mulighed, da jeg ikke lige have brug for at købe en stor firkantet bageform, eller havde et ovnfast fad som ville passe til lejligheden. Jeg vil derfor kun beskrive hvordan man bruger denne.
- Når de 3 lagkagebunde er bagt skal de køle helt af.
- Skær 1½-2 cm af top og bund på bundene således at hjørnerne ikke længere er runde (se billedet foroven),. Læg evt. bundene ovenpå hinanden og skær dem samtidigt således at du er sikker på at de bliver lige store. Husk at gemme de stykker du har skåret af. Du skal bruge nogle af dem senere.
- Tag kagepladen frem. Se evt. mit indlæg om hvordan du laver kageplader selv.
- Tag et stykke bagepapir på størrelse med kagen og klip den over i 4 stykker, således at hvert stykke nu er en trekant. Læg en lille smule mousse på midten sæt herefter bagepapiret fast på denne klat, således at det dækker bagepladen. Bagepapiret er til for at undgå at få gjort bagepladen beskidt, når du samler kagen og senere smører den op. Det er ikke her du skal satse og undlade bagepapiret. Du kommer til at grisse.
- Læg en bund ned på kagepladen.
- Smør mousse på bunden. Husk at mousse skal have stået et par timer i køleskabet således at den er blevet fast, da det ellers er umuligt at få lagt bundene ordenligt.
- Læg en bund ovenpå. Sørg for at den flugter med den nederste. Læg den anden mousse på. Du skal have lidt mousse tilbage til senere.
- Læg 2 stykker af det lagkagebund du havde skåret af ovenpå moussen parrallet med passende afstand til hinanden. Disse skal gøre at bogen får den rigtige facon. Se evt mine billeder nedenfor for forklaring.
- Læg resten af moussen ovenpå de løse stykker således at der bliver to pæne toppe.
- Skær den sidste lagkagebund over på midten og læg dem ovenpå kagen.
- Stil kagen i køleskabet til dagen efter. Put gerne husholdningfilm over.
Læg 2 stykker overskydende lagkagebund ovenpå moussen og læg mousse ovenpå |
Læg den ene halvdel af lagkagebunden på kagen |
Læg den anden halvdel af lagkagebunden på kagen og du har nu en bogkage. |
Se del 8 for guide til opsmøring af kagen
Tak for info. Nu går jeg i gang
SvarSlet